Beregn selskabsskat for din danske virksomhed med den faste sats pa 22 procent af skattepligtig indkomst i 2025.
Selskabsskat
-
Netto efter selskabsskat
-
Skattesats
-
Dit overblik
Opdateres lobende
Post
Belob
Saadan fungerer selskabsskatten i Danmark
Den danske selskabsskat er en flat skat pa 22 procent, der opkraeves af et selskabs skattepligtige indkomst. Satsen har vaeret stabil siden 2016 og gaelder for alle kapitalselskaber registreret i Danmark, herunder aktieselskaber og anpartsselskaber. Beregningen er enkel: selskabets skattepligtige indkomst ganges med 0,22 for at finde skattebelobet. Det resterende beloeb, 78 procent af den skattepligtige indkomst, forbliver i selskabet som nettoresultat, der kan geninvesteres eller udbetales til ejerne.
Acontoskat og endelig afregning
Selskaber betaler ikke selskabsskat som en engangsydelse ved arsafslutning. I stedet opkraeves acontoskat to gange arligt, i marts og november, baseret pa forventet indkomst. Den endelige selskabsskat beregnes nar selvangivelsen indgives efter regnskabsarets afslutning. Eventuelt restskat eller overskydende skat afregnes herefter. Selskaber, der betaler for lidt i acontoskat, risikerer restskattetillaeg, mens selskaber der betaler for meget, kan fa overskydende skat tilbagebetalt med en mindre rente.
Fradrag og korrektioner der pavirker den skattepligtige indkomst
Det regnskabsmaessige resultat og den skattepligtige indkomst er ikke altid identiske. Selskaber kan trække driftsomkostninger fra, herunder lon, husleje, varekob og renteudgifter. Skattemassige afskrivninger pa aktiver kan afvige fra de regnskabsmaessige afskrivninger. Derudover er visse udgifter ikke fradragsberettigede, herunder boer, donationer til ikke-godkendte foreninger og en del af repraesentationsudgifter. Tidligere aars skattemassige underskud kan fremfores og modregnes, dog med begraensning til fuld modregning op til 9,135 millioner kroner og derefter 60 procent af den resterende indkomst.
Selskabsskat sammenlignet med andre europaeiske lande
Danmarks selskabsskattesats pa 22 procent ligger pa niveau med eller lidt under gennemsnittet for EU-landene. Til sammenligning har Irland en sats pa 12,5 procent for handelsindkomst, mens lande som Frankrig og Tyskland har satser over 25 procent nar lokale erhvervsskatter medregnes. OECD-landenes gennemsnitlige selskabsskattesats er faldet betydeligt siden 1990erne, og den globale minimumsbeskatningsaftale pa 15 procent for multinationale selskaber, som Danmark har tilsluttet sig, saetter en bundgraense for fremtidige nedsaettelser. For de fleste danske SMV'er er den effektive skat taet pa den nominelle sats pa 22 procent.
Frequently asked questions
Hvad er selskabsskattesatsen i Danmark i 2025 og hvornaar blev den fastsat?
Den danske selskabsskattesats er 22 procent af den skattepligtige indkomst og har vaeret uaendret siden 2016. Satsen blev gradvist nedsat fra 28 procent i 2013 over 25 procent i 2014 til de nuvaerende 22 procent. Satsen gaelder for aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Der findes ikke en progressiv skat for selskaber i Danmark, som det kendes fra personbeskatningen. Alle selskaber betaler den samme flade sats uanset storrelsen af overskuddet. Selskabsskatten beregnes af den skattepligtige indkomst, som kan afvige fra det regnskabsmaessige resultat pa grund af skattemassige korrektioner som afskrivninger og fradrag. Skatteministeriet administrerer reglerne, og Skattestyrelsen staar for opkraevningen via acontoskat og den efterfolgende selvangivelse.
Hvad er skattepligtig indkomst for et dansk aktieselskab?
Den skattepligtige indkomst for et dansk aktieselskab beregnes med udgangspunkt i selskabets regnskabsmaessige resultat, som derefter justeres med en raekke skattespecifikke poster. Positive korrektioner kan inkludere repraesentation, der kun er delvist fradragsberettiget, samt boder og bodsliknende betalinger, som ikke er fradragsberettigede. Negative korrektioner kan inkludere skattemassige afskrivninger, der afviger fra de regnskabsmaessige, samt udnyttelse af underskud fra tidligere ar. Selskaber kan fremfore underskud til modregning i fremtidige aars overskud, dog med begraensninger: de forste 9,135 millioner kroner (2025-niveau) kan udnyttes fuldt ud, mens yderligere overskud kun kan reduceres med 60 procent via underskudsfremforsel. Det er derfor vigtigt at skelne mellem regnskabsmaessigt resultat og skattepligtig indkomst, da de to storrelser ofte afviger fra hinanden.
Hvad er forskellen pa AS og ENK nar det gaelder selskabsskat?
Aktieselskaber og anpartsselskaber betaler selskabsskat pa 22 procent af den skattepligtige indkomst som selvstaendige juridiske enheder. Enkeltmandsvirksomheder er derimod ikke selvstaendige skattesubjekter, da ejeren beskattes personligt af virksomhedens overskud som personlig indkomst. Det betyder, at en enkeltmandsvirksomhed kan ramme topskattegransen, som i 2025 udloser en marginalskat pa op til ca. 56 procent inklusive AM-bidrag. For selskaber betales de 22 procent af selskabet, og ejerne beskattes herefter af udbytte eller lon. Denne forskel gor det relevant at overveje selskabsform nar overskuddet vokser. Virksomhedsordningen er en mellemoste for enkeltmandsvirksomheder, der giver mulighed for at opspare overskud til forelobig virksomhedsskat pa 22 procent, hvilket sidestiller skattebelastningen med selskabsbeskatning, men uden at oprette et egentligt selskab.
Hvad sker der med overskuddet efter selskabsskat nar det udbetales som udbytte?
Nar et selskab udbetaler sit nettoresultat efter selskabsskat som udbytte til aktionaererne, udloses udbyttebeskatning pa aktionaerniveau. For personlige aktionaerer beskattes udbytte som aktieindkomst med 27 procent af de forste 61.000 kroner (2025, for enlige) og 42 procent af belobet derudover. Denne dobbeltbeskatning, forst pa selskabsniveau og dernaest pa aktionaerniveau, er en central del af det danske skattesystem. Den effektive samlede skattebyrde pa et overskud, der udbetales som udbytte, kan naerme sig 55 procent for stoerre beloeb. Alternativt kan ejere vaelge at udbetale sig selv lon fra selskabet, som er fradragsberettiget for selskabet, men beskattes som personlig indkomst hos ejeren. Valget mellem lon og udbytte er derfor en vigtig skatteplanlaegningsbeslutning for ejere af kapitalselskaber.