Fordel din maanedlige nettoindkomst paa bolig, mad, transport, opsparing og personlige udgifter, og se din maanedlige overskud eller underskud.
Maanedlig opsparing
--
Samlede udgifter
--
Opsparingsrate
--
Boligandel af indkomst
--
Aarlig opsparing (est.)
--
Dit overblik
Opdateres lobende
Post
Belob
Saadan opbygger du et dansk budget
Et godt budget starter med at kende din nettoindkomst og kortlaegge dine faste og variable udgifter. Brug kontoudtog fra de seneste tre maaneder for at faa et realistisk billede af dit faktiske forbrug. Budgetter de fleste overvurderer deres opsparing og undervurderer smaaindkob.
Eksempel: 30.000 kr i nettoindkomst
Med 30.000 kroner i maanedlig nettoindkomst og samlede udgifter paa 18.500 kroner er opsparingen 11.500 kroner, svarende til en opsparingsrate paa 38 procent. Det er over 20-procent-maalet og vil accelerere rejsen mod finansiel frihed betragteligt.
Tips til at reducere udgifter
Tjek abonnementer og kanseller det du ikke bruger. Sammenlign forsikringer arligt. Madplanlaegging og madlavning hjemme reducerer maadudgifterne. Transport: overvej cykel, bus eller togkort frem for privat bil i storbyer, da bilen er en af de dyreste udgifter.
Frequently asked questions
Hvad er 50/30/20-budgetreglen?
50/30/20-reglen er en simpel budgetmetode, der deler din nettoindkomst i tre kategorier. 50 procent til noedvendige udgifter som husleje, mad, transport og regninger. 30 procent til oenskeudgifter som restauranter, rejser, underholdning og hobbyer. 20 procent til opsparing og gaeldsbetaling. Reglen er vejledende og kan justeres til din situation. I Danmark med hoeje leveomkostninger, saerlig i Kobenhavn, kan det vaere svajrt at holde boligudgifterne under 50 procent. Tilpas procenterne efter din konkrete situation.
Hvad er de typiske boligudgifter i Danmark?
Boligudgifter varierer enormt efter beliggenhed og boligtype. I Kobenhavn er en gennemsnitlig etvaerelseslejlighed ca. 8.000 til 12.000 kroner per maaned i husleje. I Aarhus og Odense er det typisk 5.000 til 8.000 kroner. I landdistrikter og mindre byer kan man finde boliger for 3.000 til 5.000 kroner. Boligejere har realkreditydelser, der kan vaere lavere end tilsvarende husleje pa lang sigt. Boligudgifter inkluderer udover husleje eller ydelse ogsa el, varme, vandafgifter og boligforsikring.
Hvad boer man spare op til i Danmark?
Et godt udgangspunkt er en noedopsparing svarende til 3-6 maneders udgifter, der daekkker uforudsete udgifter som bilreparationer, tandlaege eller midlertidigt jobskifte. Derudover bor man spare op til pension via ratepension eller aldersopsparing, der giver skattefradrag ved indbetaling. Kortsigtede mal som bil, ferie eller udbetaling pa bolig kan adskilles i separat opsparingskonto. Investeringsopsparing via aktiesparekonto og depot bor startes saa tidligt som muligt for at drage fordel af rentes rente over lang tid.
Hvordan haandteres uregelmassige udgifter i et budget?
Uregelmassige udgifter som bileeftersyn, forsikringspraemier og tandlaege kan haandteres ved at estimere de aarlige omkostninger og dividere med 12 for at faa et maanedligt belandrog. Saaet dette belob til side hver maaned paa en separat bufferkonto. Det er ogsa en god ide at oprette kategorier for arlige udgifter som bilforsikring, hundforsikring, og TV-abonnement, da disse ofte betales arligt og nemt glemmes i maanedsbudgettet. En fleksibel noodopsparing reducerer behovet for at optage dyre laan ved uforudsete udgifter.